Indledning

Der findes som udgangspunkt tre forskellige typer harpuner. De har hver især fordele og ulemper, som vil blive uddybet herunder. 

Traditionel harpun

Den traditionelle harpun bruges af langt størstedelen i Danmark. Den lades ved hjælp af de medfølgende elastikker, som kan udskiftes hvis de går i stykker eller der ønskes mere kraft. Jo længere du spænder elastikkerne jo kraftigere bliver dit skud. Det er en stor fordel, at du selv kan justere hvor hårdt din harpun skyder, alt efter hvilken fisk du er på jagt efter. Det negative ved en traditionel elastik-harpun er at dine elastikker jævnligt skal udskiftes, da de bliver møre ved brug samt saltvand. Derudover er en harpun med elastikker heller ikke lige så strømlinet som en trykluftsharpun. Er du på udkig efter en ny harpun har vi et stort udvalg af traditionelle harpuner her: https://www.danskuvjagt.dk/collections/harpuner

Roller-harpun

Med en såkaldt roller-harpun får du et mere præcist skud, da den har betragteligt mindre rekyl end end almindelig harpun. Derudover har samtidig et mere kraftfuld skud. Det skyldes at den giver dig mulighed for at bruge udnytte harpunens fulde længde til at spænde elastikkerne, modsat en almindelig harpun hvor de typisk kun kan spændes 30-40 procent af harpunens længde. Linen er typisk også længere, hvilket betyder at du kan skyde fisk fra en større afstand. Der er altså mange fordele ved at købe denne type harpun, hvilket også kommer til udtryk ved prisen. Den er væsentlig dyrere end en traditionel harpun. 

Trykluftsharpun

Det er de færreste der bruger denne type harpun i Danmark. Der pumpes luft ind i et kammer, som giver energien til at affyre harpunen. Den er mere kompakt end en traditionel harpun, men mistes noget af sin kraft hvis du dykker dybt. Den bruges som regel af scuba-dykkere de steder den er lovlig - det er ikke lovligt at dykke med ilt i Danmark. Den kan typisk affyres 20-30 gange før den løber tør for luft. Det kan være besværligt at lade den igen, og det er ikke alle steder man kan finde reservedele til en trykluftsharpun. 

Konklusion

Langt de fleste vælger en traditionel harpun, som kan købes til billige penge. Når man bliver erfaren, er det oplagt at investere i en roller-harpun som kommer med en lang række fordele - udover selve prisen. 

09. februar, 2023 — Nikolaj Bersang

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises